Kommende release af Cicero og øvrige informationer
Ny release
Natten til onsdag den 27. november 2024 opdaterer vi Cicero LMS til version 1.45.2 (Cicero Mobile 1.9.2).
F7 og Cicero Mobile
Det er nu muligt at bruge alle placeringsniveauer i sorteringsbeskeder for et materiale. Der kan anvendes fuldt navn eller forkortelse for placeringerne. Læs mereher.
F4 og Cicero Mobile
Vi har rettet en fejl i bookinger, hvor det var muligt at oprette booking på materialer, som var ved at blive frataget til en eksisterende booking (i status Proces), så man derved kunne få dobbeltbooket materialerne. Materialer på bookinger i Proces vil nu ikke længere optræde som tilgængelige for andre bookinger.
Cicero Mobile
Søgefelter med CQL-input samt lånersøgningsfelter gemmer nu en søgehistorik, som kan åbnes ved at trykke på ikonet i søgefeltet eller med tastegenvejen "Alt+j". Søgehistorikken gemmes for den enkelte bruger i browseren. Bemærk: Hvis man har tilpasset tastaturgenveje lokalt, vil den nye tastaturgenvej ikke være udfyldt, og man skal derfor selv gå ind i administrationsområdet og tilføje den.
Cicero Mobile
Det er nu muligt på en udlånsprofil at angive en kortere udlånsperiode, som anvendes, hvis antallet af reservationer på en post overstiger en grænseværdi. Grænseværdien kan sættes i konfigurationen "Reservationer pr. materiale for anvendelse af forkortet udlånstid" og angiver antal reservationer per materiale på en post.
Denne funktionalitet bruges kun ved udlån, hvor udlånsprofilen angiver en forkortet udlånsperiode. Ellers anvendes den almindelige udlånsperiode. Hvis der ikke er angivet nogen grænseværdi, vil det ikke være muligt at angive en kortere udlånsperiode på en udlånsprofil. Man behøver således kun gøre noget, hvis man ønsker at tage denne funktionalitet i brug.
Cicero Mobile
Vi har i Cicero Mobile foretaget nedenstående forbedringer og fejlrettelser:
Det er nu muligt at redigere afhentningsfilial og interessedato på en fjernlånsreservation på detaljevisningen for reservationen. Visning af afhentningsfilial på detaljevisning for fjernlån er opdateret, så den nu viser navn i stedet for biblioteksnummer.
Der kommer nu en sigende fejlbesked, når man forsøger at lave en sorteringsprofil med et navn, der allerede er i brug.
Vi har rettet en fejl, hvor print af materialevalgslister skete i forkert rækkefølge. Udskriften sorteres nu på samme måde som den valgte sortering i Mobile.
Derudover kan muligheden for at skanne stregkoder med kamera nu slås til og fra under Profilindstillinger. Vær opmærksom på, at dette som standard vil være slået fra.
Kursus: Introduktion til Cicero for PLC-medarbejdere
Den 9. december 2024 holder vi kursus for ansatte på pædagogiske læringscentre og andre uddannelsesinstitutioner. Læs mere om kurset og tilmeld dig her.
Næste release
Natten til den 11. december 2024 opdaterer vi Cicero LMS til version 1.45.3. I vil som altid kunne finde et preview af releasenoten, nogle dage før releasen kommer.