Kommende release af Cicero og øvrige informationer
Ny release
Natten til onsdag den 13. november 2024 opdaterer vi Cicero LMS til version 1.45.1 (Cicero Mobile 1.9.1 og Cicero Surf 1.89.0).
F7 og Cicero Mobile
Datavariabler i forhåndsvisning af skabeloner, dvs. de eksempler, der er tilgængelige, når man tester forhåndsvisningen af skabelonen, følger nu det valgte systemsprog for Cicero, så det er nemmere at teste sine skabeloner på sit valgte sprog.
Opdateringerne er som følger: Lånerens foretrukne sprog sættes til det sprog, der er valgt i opsætningen "Serversprog". Opsætningen i "Serversprog" bruges til oversættelser af eksempler i følgende forhåndsvisninger til f.eks. materialetyper og noter: - Printskabelon for afleveringskvittering - HTML-printskabelon for lånerstatus - SMS-skabelon for "Lån fornyet" (SMS forny)" - Printskabelon for afhentningsnote - SMS-skabelon for notifikationen "Materiale klar til afhentning" Bemærk, at der er ingen ændring i selve beskederne, dette er udelukkende en opdatering til forhåndsvisningen.
Cicero Mobile
Der tilføjes et nyt håndteringsmærke, som kan sættes på materialer, hvis reservation er udløbet på reservationshylden, eller hvor låneren har slettet reservationen, mens den var på reservationshylden. Dette gør det muligt i Cicero Mobile at søge efter materialer, der står uafhentede på reservationshylden. For at bruge håndteringsmærket skal dette sættes op i konfigurationen "Håndteringsmærke benyttet til uafhentede materialer på reservationshylden". Konfigurationen skal udfyldes med navnet på håndteringsmærket - se https://ciceroconnect.zendesk.com/hc/da/articles/10024967034909.
Et reserveret materiale vil derefter få håndteringsmærket tilknyttet, hvis reservationen udløber på reservationshylden. Håndteringsmærket fjernes automatisk, når materialet scannes i Cicero, eller det kan fjernes manuelt fra materialet i Cicero Mobile. Håndteringsmærket for udløbne reservationer er som udgangspunkt ikke aktiveret, så hvis man ikke ønsker at anvende funktionaliteten, behøver man ikke gøre noget.
Cicero Mobile
Vi har i Cicero Mobile foretaget nedenstående forbedringer og fejlrettelser:
I området Reservationer og Bookinger->Reservationer vises der nu en advarsel, når man på en reservation forsøger at lave en ændring, der bryder reservationsregler (f.eks. at vælge en afhentningsfilial, låneren ikke har adgang til at reservere på).
På en reservations detaljeside er det nu muligt at navigere til et tilknyttet materiale ved at trykke på materialenummeret.
Vi har rettet en fejl, hvor udskrift af lånerstatus på bon brugte en forkert skabelon (A4 print). Den korrekte skabelon for bon-print anvendes nu, når udskrift på bon vælges.
Pluklisten viser nu også forsidebilleder for biblioteker, der bruger Cicero Catalogue.
På en låners reservationsfane vises der nu to optællinger for lånerens reservationer: Reservationer klar til afhentning samt øvrige reservationer (Aktive, Passive samt i Transit).
For lånersøgning er det nu muligt at søge på låners aktivitet i et interval, dvs. "Aktiv tidligst" samt "Aktiv senest".
For brugere af Cicero Catalogue:
Vi har rettet en fejl i synkronisering af beholdning, hvor kasserede materialer ikke altid førte til, at poster blev fjernet i søgeresultater. Poster med kasserede materialer bliver nu korrekt opdateret og forsvinder dermed fra søgeresultatet, når de sidste materialer har været kasseret i den periode, der er sat op i konfigurationen; "Antal dage før kasserede materialer slettes fra beholdning i kataloget". I forbindelse med udrulningen af fejlrettelsen er det nødvendigt at foretage en fuld synkronisering af beholdning til kataloget. Dette vil blive foretaget af Systematic, og det kan tage en dags tid, før alle beholdninger er synkroniseret.
Næste release
Natten til den 27. november 2024 opdaterer vi Cicero LMS til version 1.45.2. I vil som altid kunne finde et preview af releasenoten, nogle dage før releasen kommer.