Under Admin > Filial kan du konfigurere åbningstider for de enkelte filialer ved at åbne en given filials detaljeside og gå til fanen "Åbningstider"
Åbningstider
For hver filial kan der konfigureres åbningstider. Åbningstider er tidsrummet for offentlig adgang til filialen, mens ”Betjente åbningstider” er tidsrummet, hvor filialen er bemandet. Åbningstider er tilgængelige til ekstern brug via CMS API.
Åbningstider redigeres ved at trykke på "Rediger åbningstider", hvilket åbner en redigeringstilstand, hvor åbningstiderne kan angives.
Hvis åbningstiderne skal bruges på samtilige filialer, skal du benytte "Gem & tilføj til alle filialer" når du afslutter redigeringstilstanden.
Lukkedage
For hver filial kan der registreres gældende lukkedage. Lukkedage har betydning for afleveringsdatoer og afhentningsfrister.
- Hvis et låns afleveringsdato falder på en lukkedag for den filial, der udlånes fra, vil afleveringsdatoen beregnes til næstkommende åbningsdag.
- Ved fornyelse af materialer via f.eks. CMS eller ved SMS-fornyelser, bruger Cicero lukkedagene fra lånerens tilhørsfilial til at beregne den opdaterede afleveringsdato.
- Afhentningsfristen for reservationer tager hensyn til lukkedage på afhentningsfilialen ved at udskyde afhentningsfristen med antallet af lukkedage. Hvis f.eks. det konfigurerede antal dage for afhentningsfristen er 7, og der er 2 lukkedage på afhentningsfilialen inden for afhentningsperioden, skubbes afhentningsfristen 2 dage frem.
Tilføj lukkedage
Lukkedage tilføjes ved at trykke på "Tilføj lukkedage", hvilket åbner en tilføjelsestilstand, hvor lukkedagene kan angives. Lukkedage kan tilføjes som en enkelt dag, en periode eller for bestemte ugedage.
Hvis lukkedagene skal bruges på samtilige filialer, skal du benytte "Gem & tilføj til alle filialer" når du afslutter tilføjelsesstilstanden.
Fjern lukkedage
Lukkedage fjernes ved at markere dem i oversigten over lukkedage og derefter trykke "Fjern". Hvis de valgte lukkedage skal fjernes for alle filialer, skal du vælge "Fjern fra alle filialer".