Natten til onsdag den 26. juni 2024 opdaterer vi Cicero LMS til version 1.43.3 (Cicero Mobile 1.7.3, Cicero Surf 1.85.0 og Cicero Explore 6.11).
For biblioteker, der sender årlige rapporter til DST:
Cicero udvides med muligheden for at konfigurere den automatiske leverance af de årlige rapporter til DST, så rapporterne grupperes på filialniveau. Hvis konfigurationen er sat til at rapportere på filialniveau, vil rapporterne Udlaan og Forny indeholde information om, hvorvidt der er tale om et langtidslån.
Konfigurationen for gruppering vil ved udrulningen blive aktiveret for alle danske skolebiblioteker, dvs. for biblioteksnumre startende med DK-6. Andre biblioteker, som ønsker at bruge den nye gruppering, skal selv sætte konfigurationen. Konfigurationen findes under F7 --> Serveropsætning --> System --> DST-rapporter: Gruppering af data.
For brugere af Cicero Catalogue:
Der er tilføjet mere detaljeret udregning af visse materialetyper for Marc21-poster ud fra felt 007. Nu skelnes der eksempelvis mellem CD’er og LP’er, musik-CD og lyd-CD, og materialetypen dias/slide bliver anvendt korrekt.
God sommer
Sommeren er over os, og vi håber, at I nyder solskinsdagene og får tid til afslapning og gode oplevelser med familie og venner. Vi ser frem til at dele flere nyheder med jer efter sommerferien.
Næste release
Natten til den 7. august 2024 opdaterer vi Cicero LMS til version 1.43.4. I vil som altid kunne finde et preview af releasenoten, nogle dage før den kommer.