Da der var driftsforstyrrelser på FBS den 24/11 har næsten alle biblioteker en mængde udlån som har fået afleveringsdato på lukkedagene i julen.
Systematic vil gerne rette disse udlån for biblioteker som ønsker det.
For at gøre det enkelt, vil alle interesserede biblioteker få udført den samme rettelse:
Afleveringsfristen for udlån som i dag har afleveringsfrist 24-26/12, vil få den ændret så de efterfølgende har afleveringsfrist 3/1-24.
Ændring af afleveringsfristen tæller naturligvis ikke som en fornyelse af udlånet.
Biblioteker som ønsker at få udført dette skal give os besked ved at oprette en supportsag senest tirsdag 19/12.