I forbindelse med næste release d. 12. december, som indeholder en opdatering til skabeloner for materialevalgslister, vil eksisterende skabeloner med angivelser af både reservationer og bookinger blive splittet i to. Dette sker ved en kopiering af relevante informationer til en separat skabelon, hvilket betyder, at hvis man har skabeloner med både booking og reservationer angivet, vil de blive delt op i to, hvor den ene indeholder reservationsinformation, og den anden indeholder bookinginformation. Man kan derfor opleve at få flere materialevalgslister oprettet, men det samlede indhold på dem vil være det samme.
Det anbefales, at man går skabelonerne igennem og sletter dem, man ikke længere har brug for. Dette kan gøres både før og efter releasen.