Natten til onsdag den 4. oktober 2023 opdaterer vi Cicero LMS til version 1.39.3 (Cicero Mobile 1.3.3, Cicero Explore 6.6.1).
F7
Ved sletning af lånere vises det nu også i dialogen, hvis låneren ikke kan slettes pga. mellemværender i "Sendt til inddrivelse".
F7
Vi har rettet en fejl ved visningen i leverandører i F7 og ved materialeindkøb. Her virker det nu korrekt ved mere end 50 leverandører.
F12
Vi har lavet en opdatering til selvbetjeningsklienten, så den nu kan lukkes med Alt-F4, når den udløber efter 7 dage. Før måtte man bruge Windows-joblisten.
Ved scanning af en låners stregkode, f.eks. under aflevering, vil man nu navigere til lånerens udlånsside i stedet for at få en fejl.
Cicero Mobile
Det er nu muligt at se og håndtere fjernlån i Cicero Mobile.
Cicero Mobile/F2
Det er nu muligt at printe materiale-labels i Cicero Mobile. Derudover er 4 nye felter blevet tilgængelige i label-printmodellen i både Cicero Mobile og Cicero LMS:
Serienummer
Serietitel
Udgivelsesår
Hyldesignatur
Tip: Send besked til lånere
Husk, at det er muligt fra låneroversigten at sende en manuelt oprettet besked til en eller flere lånere. Du kan sende en besked til en eller flere lånere ved nedenstående arbejdsgang:
Fremsøg låneren/lånerne.
Vælg de(n) låner(e), der skal sendes en besked til, ved at markere dem i venstre side af listen. Husk, at hvis alle fremsøgte lånere ønskes valgt, skal der scrolles helt ned i bunden af listen, så alle lånere er hentet.
Klik på knappen ”Send besked” nederst på siden.
Angiv ”Titel” og ”Besked”. I F7->Serveropsætning er det muligt at konfigurere prædefinerede indledende og afsluttende tekster indeholdende f.eks. lånerens navn, så beskeden skal kun indeholde den primære del af beskeden (f.eks. "Husk venligst at aflevere de udlån, der har overskredet afleveringsfristen").
Tryk på ”Send” for at afsende beskeden. Ønsker du at se en forhåndsvisning af beskeden, inden den sendes, kan du trykke på ”Forhåndsvisning”.
Der sendes nu beskeder til de(n) valgte låner(e). Det er muligt at angive, hvilke protokoller der ønskes anvendt i F7->Serveropsætning. Sendes beskeden som SMS, vil ”Titel” ikke blive benyttet.
Næste release
Natten til den 18. oktober 2023 opdaterer vi Cicero LMS til version 1.39.4. I vil som altid kunne finde et preview af releasenoten, nogle dage før den kommer.