Det er muligt at redigere flere materialer samtidigt.
- Fremsøg materialer under materialesøgning.
- Marker checkboxene ud for de ønskede materialer. Ved at trykke på den øverste checkbox markeres alle de synlige materialer.
- Tryk på "Rediger" nederst i højre hjørne.
Herefter vises nedenstående redigeringsmuligheder. Når ændringerne gemmes, opdateres alle de markerede materialer med de nye værdier. Ved flydegruppe og tema kan en given værdi slettes ved at vælge ”Nulstil værdi” i det givne felt. Felter, hvori der ikke angives en ny værdi, ændres ikke på materialerne.
Det er muligt at printe nye materialelabels med evt. nye værdier ved at markere "Print materialelabels, når der gemmes". Dette kan fx benyttes, hvis de valgte materialer skal have en ny placering og som følge deraf skal have nye labels. Det er også muligt at printe labels uden at redigere nogle af materialernes oplysninger. Dette gøres ved at markere "Print materialelabels, når der gemmes", og derefter trykke "Gem".
Skulle opdateringen fejle for et eller flere materialer, er det muligt at downloade en csv-fil med materialenumrene på de pågældende materialer. Csv-filen kan senere uploades til materialesøgningen for at fremsøge de pågældende materialer (se Søg materiale).
OBS! Hvis "Gem ændringer for alle søgeresultater" er slået til, er det ikke muligt at downloade en csv-fil med materialenumrene på materialer, hvor opdateringen er fejlet.
Gem ændringer for alle søgeresultater
Skal ændringerne gemmes for alle materialer, som matcher søgekriterierne, kan du fremsøge alle materialerne der skal ændres, markér et af materialerne og trykke på rediger. Herefter kan du markere "Gem ændringer for alle søgeresultater" inden du gemmer ændringerne. På denne måde vil alle materialer blive opdateret på én gang, og du vil undgå at skulle scrolle helt til bunds i dit søgeresultat inden du foretager ændringer. Hvis dette er tilfældet, vil opdateringen ske i baggrunden, så du kan fortsætte med at arbejde i Cicero imens. Det kan derfor tage noget tid før ændringerne er synlige i Cicero.
Det er ikke muligt at printe materialelabels, når ændringerne gemmes for alle søgeresultater.
OBS! Du informeres ikke, hvis opdateringen fejler for nogle af materialerne.