Under "Admin" > "Brugere" kan du administrere brugere og tildele rettigheder til brugerne. Brugeradministrationen er delt op i 3 områder:
- Roller: Ved hjælp af roller definerer systemadministratoren de rettigheder, som brugere og brugergrupper kan tildeles.
- Brugergrupper: Forskellige roller og adgange til lånere kan samles i brugergrupper, hvilket gør det lettere at administrere flere brugere, der har de samme rettigheder.
- Brugere: En bruger er den, der logger ind i Cicero med sit personlige brugernavn og adgangskode. Det er typisk en medarbejder.
Roller
Roller styrer hvilke rettigheder brugere har i Cicero Mobile. Rettighederne er inddelt i læse- og skriverettigheder. Læserettigheder bestemmer, hvilke dele af Cicero Mobile brugeren har adgang til, mens skriverettigheder bestemmer, hvilke data, brugeren kan oprette, redigere og slette.
Tabellen med roller viser som udgangspunkt kun roller, der har tilknyttede Cicero Mobile-rettigheder. Ved at fravælge "Vis kun brugerroller" er det dog muligt at se samtlige roller der eksisterer i Cicero - herunder alle roller der er oprettet for CMS-brugere (se CMS-opsætning).
Det er således muligt at benytte samme rolle i flere forskellige sammenhænge. Vi anbefaler dog at en rolle kun benyttes til enten CMS-brugere eller Cicero Mobile-brugere.
Opret rolle
- Klik ”Opret rolle”, hvilket åbner en detaljevisning.
- Angiv rollenavn
- Angiv rettigheder
- Rettigheder vises i tabeller inddelt efter de forskellige områder i Cicero Mobile. De rettigheder, rollen skal have, vælges ved at markere dem i tabellen. For at læse mere om den enkelte rettighed skal markøren holdes over info-ikonet
.
- Rettigheder vises i tabeller inddelt efter de forskellige områder i Cicero Mobile. De rettigheder, rollen skal have, vælges ved at markere dem i tabellen. For at læse mere om den enkelte rettighed skal markøren holdes over info-ikonet
- Klik på "Gem"
Brugergrupper
Brugergrupper kan bruges til at samle forskellige roller i én gruppe. Eksempelvis, hvis flere brugere både skal have bibliotekar- og indkøbsrettigheder, kan disse roller samles i én gruppe. Herefter tildeles de udvalgte brugere denne gruppe. Brugererne vil hermed have begge rettighedssæt.
Derudover kan brugergrupper bruges til at afgrænse adgangen til at se låneres oplysninger på filial-niveau. Brugere, der får adgang til låneres oplysninger gennem brugergrupper, får adgang til filialer valgt for brugeren og brugergruppen.
Opret brugergruppe:
- Klik på "Opret brugergruppe", hvilket åbner en detaljeside.
- Udfyld relevant information
- Navn på brugergruppen
- Beskrivelse
- Tilknyttede roller
- Adgang til lånere
- Klik på ”Gem”
Brugere
Brugere, som er oprettet i Cicero, vises i en tabel med information om, hvilke roller og brugergrupper brugeren er tilknyttet. Det er også fra denne side, du opretter nye brugere eller redigerer eksisterende.
Opret bruger:
- Klik på "Opret bruger", hvilket åbner en detaljeside.
- Udfyld relevant information.
- Angiv et brugernavn, navn og kodeord.
- Angiv hvilke filialer brugeren skal have adgang til at se låneres oplysninger på ved at markere dem i tabellen "Adgang til lånere".
- Angiv hvilke roller og brugergrupper, den nye bruger skal tilknyttes. Roller og grupper vælges ved at markere dem i tabellerne. Det er rollerne og grupperne, der bestemmer, hvilke rettigheder og adgange brugeren skal have i Cicero Mobile, så rollerne skal oprettes, før brugeren skal have adgang til Cicero Mobile.
- Klik på ”Gem”.
Når brugeren er gemt, kan man i fanen "Rettigheder" få et overblik over, hvilke rettigheder brugeren har fået, som et resultat af de tildelte roller og/eller brugergrupper. En bruger kan godt være tilknyttet flere roller eller brugergrupper, og vil i så fald have adgang til fællesmængden af de rettigheder.