Det er muligt at se og redigere reservationer følgende steder:
- Oversigt over en låners reservationer
- Oversigt over reservationer på en bibliografisk post
- Detaljeside for en reservation
Oversigt over en låners reservationer
Navigation til oversigt over en låners reservationer: Fremsøg en låner > Åbn lånerens detaljeside > Gå til Reservationsfanen.
På en låners detaljeside under fanen "Reservationer" kan du se et overblik over lånerens reservationer. Reservationer, der fremgår i tabellen "Klar til afhentning", er klar til at blive afhentet af låneren, mens lånerens resterende reservationer fremgår i tabellen "Aktive reservationer".
Tallet i Reservationsfanens titel opsummerer antallet af henholdsvis reservationer klar til afhentning og aktive reservationer.
Det er muligt at foretage følgende handlinger:
- Ændre afhentningsfilial.
- Ændre afhentningsfrist på reservationer, der er klar til afhening.
- Ændre interessedato for aktive reservationer.
- Ændre aktiveringsdato for aktive reservationer.
- Tilføje/opdatere note.
- Slette reservationer.
- Gå til detaljeside for bibliografisk post/materiale, der er knyttet til reservationen, samt til reservationens detaljeside.
Ved at markere én eller flere aktive reservationer kan du redigere eller slette alle valgte reservationer samtidigt ved at trykke "Rediger" eller "Slet" i bunden af siden.
Oversigt over reservationer på en bibliografisk post
Navigation til oversigt over reservationer på en bibliografisk post: Fremsøg en bibliografisk post> Åbn postens detaljeside > Gå til Reservationsfanen.
På en bibliografisk posts detaljeside under fanen "Reservationer" kan du se et overblik over alle reservationer på den bibliografiske post.
Det er muligt at foretage følgende handlinger:
- Ændre afhentningsfilial.
- Ændre interessedato.
- Ændre aktiveringsdato.
- Tilføje/opdatere note.
- Slette reservationer.
- Ændre rækkefølge i reservationskøen
- Rækkefølgen ændres ved at trække en række op eller ned i tabellen ved ikonet (drag 'n drop). På touchskærm skal man holde fingeren på ikonet i kort tid, inden rækken kan flyttes.
- Gå til detaljeside for låner/materiale, der er knyttet til reservationen, samt til reservationens detaljeside.
Detaljeside for en reservation
Navigation til detaljeside for en reservation: Reservationer & bookinger > Reservationer > Fremsøg og klik på en reservation.
En reservations detaljevisning vises ved at dobbeltklikke på et af søgeresultaterne i listen. Detaljevisningen viser informationer om reservationen, låneren og materialet, og giver dig mulighed for at foretage følgende handlinger:
- Ændre reservationens:
- Afhentningsfilial
- Interessedato
- Aktiveringsdato
- Tilføje en note til reservationen
- Flytte reservationen til en anden låner.
- Dette er dog ikke understøttet for serie-reservationer eller parallel-reservationer.
- Flytte reservationen til en anden bibliografisk post
- Fjerne tilknyttet materiale
- Dette sætter materialet til ”Hjemme” og reservationen kommer tilbage først i køen. Kan kun udføres når materialer er i transit.
- Sætte reservationens seneste aktivitetsdato til dags dato
- På denne måde undgås det, at du ved brug af søgekriteriet ”Seneste aktivitet” ikke fremsøger reservationer du allerede har forholdt dig til.
- Slette reservationen
OBS! Der er begrænsede muligheder for redigering af reservationer hvor et fjernlån indgår.
Historik
På reservationens historik-fane kan du se, hvad der er sket med reservationen gennem dens levetid.
Serie- og parallel-reservationer
For serie- og parallel-reservationer vil der på reservationens detaljeside fremgå en ekstra fane med detaljer om serie-/parallel-reservationen. Se mere under Rediger serie-reservation og Rediger parallel-reservation.